Nyhedssektioner
Arkiv
UgensErhverv
01-11-2011

Blev energihåndværker og øgede omsætningen

Carsten Schmidt har fået øget både medarbejderstab, omsætning og kundekreds, efter at han kan skrive energihåndværker på visitkortet
» læs mere...

26-01-2012 [UgensErhverv.dk: Redaktionen]

B&O-chef bliver professor på Aalborg Universitet

En usædvanlig aftale knytter Bang & Olufsen's forskningschef Søren Bech til Aalborg Universitets store Institut for Elektroniske Systemer.

B&Os ansete forskningschef Søren Bech bliver nu tilknyttet Aalborg Universitets store Institut for Elektroniske Systemer. Som nyudnævnt professor med fast ugentlig arbejdsdag i Aalborg skal Søren Bech tilføre efterspurgt erfaring til universitetets forskning i emner, der også spiller en vigtig rolle i B&Os strategier.
 
Den akustiker-uddannede Søren Bech er specialist i brugernes opfattelse af lyd, billede og betjening, og sideløbende med chefkarrieren i B&O hovedsædet i Struer har han gjort sig umage med at fastholde kontakten til forskningsverdenen. For institutleder Børge Lindberg fra Institut for Elektroniske Systemer er deltids-ansættelsen af Søren Bech et pletskud, som han vil prøve at gentage med andre kapaciteter. Modellen er ny – men nødvendig:

- Det giver os viden og erfaring på seniorniveau på en meget effektiv måde. For de andre forskere i instituttet og for vores mange ph.d.-studerende er det en fantastisk mulighed at kunne samarbejde med og blive vejledt af en kapacitet som Søren Bech.
Hans fortsatte tilknytning til B&O baner vej for nogle spændende fælles projekter, og jeg ser lignende aftaler som en god model for, hvordan vi som universitet kan komme tættere på de virksomheder, vi samarbejder med, til gavn for alle parter, siger Børge Lindberg.

Søren Bech glæder sig over den faglige anerkendelse og de spændende nye muligheder, der følger med professoransættelsen for ham personligt. Men ordningen også rummer interessante perspektiver for B&O.

- Jeg har naturligvis spurgt den øverste ledelse, om det kunne lade sig gøre, og der har været utrolig stor opbakning. Både for min skyld, men også fordi det giver mening for virksomheden. Den nye kurs for B&O slår fast, at akustik er vores hovedområde, og vi har defineret en heftig forskningsplan på det felt. Derfor passer det som hånd i handske, at jeg får en tæt tilknytning til fagmiljøet på Aalborg Universitet. Vi har et hav af projekter på området, og nogle af dem kommer nu helt naturligt til at køre i Aalborg, hvor de også bidrager til at styrke forskningen og forskeruddannelsen på AAU, forklarer Søren Bech.



CrimeCode.Com - unik mærkning af IT-udstyr og værktøj - klik her...

LavEnergiGuiden - ny guide med alt inden for LavEnergi - klik her...







© UGENS|ERHVERV