Nyhedssektioner
Arkiv
UgensErhverv
01-11-2011

Ny logistikmesse i det nordtyske

En ny fagmesse, Transfairlog 2012, for international transport- og logistikmanagement placeres i trafikknudepunktet Hamburg
» læs mere...

03-09-2010 [UgensErhverv.dk: Redaktionen]



Gigantdumpere får glæde af ny dækserie

Michelin X-Traction er en dækserie, som er specielt udviklet til nogle af verdens største entreprenørmaskiner. Dækprogrammet udvides med tre nye dimensioner

Michelin udvider X-Traction-serien med tre nye kæmpedæk, som anvendes på de helt store dumpere i stenbrud, åbne miner, grusgrave og store byggepladser. Serien blev oprindeligt introduceret i 2004 til gravemaskiner og kun produceret i dimensionen 27.00 R 49.

Programmet udvides i september med den nye generation af dækket i dækdimensionen 24.00 R 35, og i løbet af 2011 følger 18.00 R 33 og 21.00 R 33.

For at kunne holde til de enorme belastninger som dækkene på disse gigantdumpere bliver udsat for, har dækproducenten integreret to nye teknologier i skuldrene på det nye dæk.

Det ene er et nydesignet kølesystem, og det andet er C2-teknikken. Disse innovationer reducerer varmeudviklingen i dækket, hvilket gør det muligt for maskinerne at arbejde længere og ved højere hastigheder.

fortsættes...

Det nye dæk er direkte beslægtet med andre produkter i producentens sortiment af industridæk. Ligesom Michelin XHA2 til hjullæssere, er det nye dæk lettere, hvilket er med til at sænke brændstofforbruget med op til fem procent, hvorfor CO2-udslippet også reduceres.

I den nye generation af X-Traction er mønsterdybden forøget med 7 til 9 mm. Det forlænger dækkets levetid med op til 15 procent og mindsker risikoen for alvorlige skader.

Det nye dæk reducerer også dækomkostningerne, eftersom det er lettere at regummiere dækket. Det skyldes først og fremmest, at slidbanen er stærkere og dermed hjælper med at beskytte karkassen.

- hawin



CrimeCode.Com - unik mærkning af IT-udstyr og værktøj - klik her...

LavEnergiGuiden - ny guide med alt inden for LavEnergi - klik her...


© UGENS|ERHVERV