Nyhedssektioner
Arkiv
UgensErhverv
01-11-2011

Blev energihåndværker og øgede omsætningen

Carsten Schmidt har fået øget både medarbejderstab, omsætning og kundekreds, efter at han kan skrive energihåndværker på visitkortet
» læs mere...

02-09-2010 [Pressemeddelelse: RB-Børsen]

GN: Polsk milliardretssag afgøres i morgen - bureau




Fredag kan blive lettelsens eller skuffelsens dag for GN Store Nord, som kan se frem til endelig at få afgjort en retssag, der kan indbringe selskabet 5 mia. kr. I hvert fald rapporterer det polske medie Rp.pl ifølge Bloomberg News, at kilder bekendt med sagen har fortalt, at DPTG/TPSA-voldgiftssagen vil blive afgjort i morgen, fredag.

GN Store Nord har lagt sag an mod Telekomunikacja Polska (TPSA) gennem sin ejerandel på 75 pct. i DPTG. Sagen vedrører fastsættelsen af den mængde trafik, der overføres via det fiberoptiske NSL-telekommunikations-system i Polen. DPTG er berettiget til 14,8 pct. af overskuddet fra NSL i perioden 1994-2009, men der har i årevis været stor uenighed om størrelsen af dette overskud. Derfor er det nu op til en voldgiftsret i Wien at træffe en endelig afgørelse.

Ifølge flere analytikere kan afgørelsen give et væsentligt kurshop til GN's aktiekurs, idet den kan indbringe selskabet knap 5 mia. kr.

GN har tidligere meldt ud, at selskabet ventede en afgørelse i september 2010.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )





CrimeCode.Com - unik mærkning af IT-udstyr og værktøj - klik her...

LavEnergiGuiden - ny guide med alt inden for LavEnergi - klik her...


© UGENS|ERHVERV