Nyhedssektioner
| |
Arkiv
| |
| UgensErhverv
| |
| | | | |
|
| |
| 02-09-2010
[Pressemeddelelse: RB-Børsen]
| Neurosearch: Huntexil-artikel bekræfter potentiale
| Neurosearchs ambition om at bruge midlet Huntexil til behandling af den arvelige nervesygdom Huntingtons Sygdom bliver understøttet af en videnskabelig artikel, som netop er blevet offentliggjort. Det oplyser biotekselskabet i en meddelelse.
I artiklen konkluderer forfatterne, at midlet, som har det medicinske navn pridopidine, "har potentialet til at kunne behandle flere neurologiske og psykiatriske sygdomme, der er karakteriseret ved en ændret dopamintransmission, herunder også Huntingtons sygdom".
Artiklen er offentliggjort på the European Journal of Pharmacologys hjemmeside.
Neurosearch offentliggjorde tidligere på året resultater fra et fase III-studie med Huntexil, som ifølge selskabet selv understøttede midlets potentialet. Senere på foråret måtte selskabets aktie tage et ordentligt hug på mere end fjerdedel af markedsværdien på en formiddag, efter at det stod klart, at der havde været fejl i et Huntexil-studie.
Huntingtons sygdom er en arvelig nervesygdom. Sygdommen påvirker patientens bevægelser, og i de sene stadier kan den udvikle sig til demens. Desuden kan der opstå vrangforestillinger og depression.
(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )
|
CrimeCode.Com - unik mærkning af IT-udstyr og værktøj - klik her...
LavEnergiGuiden - ny guide med alt inden for LavEnergi - klik her...
|
| |
| |