Nyhedssektioner
| |
Arkiv
| |
| UgensErhverv
| |
| | | | |
|
| |
| 02-09-2010
[Pressemeddelelse: RB-Børsen]
| Vestas/USA-dir: Vil være foretrukne leverandør i USA
| Med en markedsandel på små 20 pct. af installeret kapacitet og på 50 pct. af nye ordrer i første halvdel af 2010 ser Vestas fortrøstningsfuldt på mulighederne i det nordamerikanske marked, hvor behovet for vedvarende energi er stigende.
- Vi vil være den foretrukne leverandør af vindenergi i Nordamerika, sagde Vestas chef for det amerikanske marked, Martha Wyrsch, i sin præsentation på Vestas kapitalmarkedsdag i Colorado. Og i sin præsentation redegjorde for de optimistiske udsigter for det amerikanske marked for vindenergi.
- Det lykkedes ikke at få gennemført en føderal standard for vedvarende energi. Så det er op til de enkelte stater at fastholde egne standarder. Vi kan se, at der i en række udvalgte stater med krav og mål for andelen af vedvarende energi er behov for yderligere 37,9 GW frem til 2015 og for 63,8 GW i de efterfølgende fem år, sagde Martha Wyrsch. Forinden havde hun præsenteret en prognose fra Mackenzie, der estimerer en stigning i det nordamerikanske energiforbrug 15 pct. i de kommende ti år. Dertil kommer, påpegede hun, den energi, der skal erstatte energien fra de kulkraftværker, der efterhånden må lukke.
- Og vind og naturgas vil tage det meste af den stigning, sagde USA-chefen - igen med henvisning til Mackenzie.
Martha Wyrsch havde selv en god grund til at vindenergi vil nyde øget popularitet:
- Prisen på vindenergi er konkurrencedygtig på grund af stabiliteten i prisen. Når møllerne er sat op, ved man hvad vindenergien koster mange år frem i tiden, sagde hun og påpegede modsætningen til de stærkt svingende priser på f.eks. olie og kul.
- Og når vi får øget møllernes pålidelighed, bliver vindenergi endnu mere attraktiv, tilføjede hun.
Martha Wyrsch har stor tillid til, at Vestas får sin pæne del af den kommende udvikling af vindenergi.
- Det drejer sig om vores forhold til vores kunder. Vi arbejder med deres business-case og deres "cost of energy". Vi indgår partnerskaber med dem. Vi har en holdbar business-model. Så Vestas vil være her på langt sigt bedyrede hun.
- Vi er i et hårdt marked, og der er det den bedste, der vinder. Jeg venter, at det bliver os, der vinder, fastslog USA-chefen.
(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )
|
CrimeCode.Com - unik mærkning af IT-udstyr og værktøj - klik her...
LavEnergiGuiden - ny guide med alt inden for LavEnergi - klik her...
|
| |
| |