Nyhedssektioner
Arkiv
UgensErhverv
01-11-2011

Blev energihåndværker og øgede omsætningen

Carsten Schmidt har fået øget både medarbejderstab, omsætning og kundekreds, efter at han kan skrive energihåndværker på visitkortet
» læs mere...

30-08-2010 [UgensErhverv.dk: Redaktionen]

Vejledning om PCB-håndtering

Branchevejledning skal dæmme op for usikkerhed om PCB. Dansk Byggeri opfordrer myndighederne til at komme på banen

- Myndighederne kan i dag ikke fortælle, i hvor stort omfang PCB reelt forekommer i den eksisterende boligmasse. Der findes heller ingen sikre vurderinger af, hvor giftigt PCB er for kroppen, eller hvor giftigt forekomsten af PCB i fx gummifuger er for indeklimaet.

Det fastslår Dansk Byggeri, som derfor selv tager hånd om problemet og udarbejdet en branchevejledning. Men organisationen presser fortsat også på over for myndighederne.
- Der er desværre alt for mange ukendte faktorer i forhold til PCB. Vi har længe presset på over for Miljøstyrelsen og Erhvervs- og Byggestyrelsen for at få klarhed på PCB-området og for at få lavet en landsdækkende PCB-handlingsplan, men der er endnu ikke kommet løfte om en tidsramme, fortæller Mette Møller Nielsen, arbejdsmiljøchef i Dansk Byggeri.

Den store usikkerhed i forhold til PCB smitter naturligvis af på de ansatte i bygge- og anlægsbranchen, da mange i deres daglige arbejde er potentielt i kontakt med PCB.

- Angsten for det ukendte gør det vanskeligt for håndværkerne at agere. For de ansatte vil gerne have sikkerhed for, at de ikke er i berøring med skadelige stoffer, mens bygherrerne gerne vil have arbejdet udført så billigt som muligt. Det skaber et dilemma, fortæller Mette Møller Nielsen.

”fortsætter…”




- Dansk Byggeri har derfor valgt selv at tage hånd om problemet, så branchen har et konkret redskab at læne sig op ad, når de skal arbejde med PCB-holdige materialer.

Vi har udarbejdet en branchevejledning, som fortæller, hvordan håndværkerne kan udføre forskellige former for PCB-arbejde fra udskiftning af vinduer med PCB-fuger til egentlig PCB-sanering på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde. Fordelen for vores medlemmer er, at de med vejledningen i hånden kan vise bygherren, at sådan er reglerne for håndtering af PCB. De slipper derfor for at skulle gå på kompromis med de ansattes sikkerhed, fordi bygherren vil presse prisen, siger Mette Møller Nielsen.

Henning Pedersen, næstformand i Træsektionen og medlem i sektionens arbejdsmiljøudvalg, forklarer, at lavkonjunkturen i byggeriet gør, at der bliver en stadig større konkurrence, hvor det desværre ikke er ualmindeligt, at der ved tilbudsgivning konkurreres på arbejdsmiljøet.

- For os har det været vigtigt at få fastlagt, hvordan vi skal håndtere PCB, når vi støder på det ude på byggepladserne. Vi er derfor tilfredse med, at branchevejledningen fastlægger et rimeligt niveau, så vi med god samvittighed kan sende vores medarbejdere ud på opgaver, hvor der indgår PCB-holdige materialer, siger Henning Pedersen.

Selvom der nu er lavet en branchevejledning, vil Dansk Byggeri fortsat presse på over for myndighederne, så der hurtigt kan blive udstukket nogle rammer for PCB på nationalt plan. Ikke mindst da der er stor forskel på, hvordan kommunerne forholder sig til PCB i deres affaldsregulativer.

- Det er vigtigt, at reglerne er ens for alle. Dels for at sikre, at der gælder ens sikkerhedsmæssige vilkår i alle landets kommuner. Dels fordi vores medlemmer arbejder på tværs af kommunegrænserne, og det er urimeligt, at de skal sætte sig ind i et nyt sæt regler for hver kommune, de arbejder i, fastslår Mette Møller Nielsen.

tøtte




CrimeCode.Com - unik mærkning af IT-udstyr og værktøj - klik her...

LavEnergiGuiden - ny guide med alt inden for LavEnergi - klik her...


© UGENS|ERHVERV