Nyhedssektioner
| |
Arkiv
| |
| UgensErhverv
| |
| |
|
| | | |
|
| |
| 11-03-2010
[UgensErhverv.dk: Redaktionen]
| Lyspunkter i en mørk tid for byggeriet
Der er håb for både klima- og byggebranchen, mener erhvervspolitisk konsulent i Dansk Byggeri
| Kombinationen af højere energipriser, velafprøvede VE- og energispareløsninger og den enkelte boligejers sunde fornuft og engagement giver håb for aktivitetsniveauet i byggeriet.
Det fastslår erhvervspolitisk konsulent i Dansk Byggeri, Mads P. Gede.
- Når der er krise, vil mange boligejere lade fornuften råde og vedligeholde boligen i stedet for at tage tur nr. 3 sydpå til varmen. Samtidig vil fornuftige boligejere udnytte lavere priser på håndværkere og byggematerialer til at få noget lavet nu. Det giver håb for renoveringsmarkedet, vurderer Mads P. Gede.
- Vi har i byggeriet ventet på, at klimakrisen skulle sætte gang i boligejernes energirenoveringer - energibesparende tiltag og øget produktion af vedvarende energi (VE) i boligen. Fremtidens boliger bliver en del af det samlede energisystem. Danmark skal igennem en kæmpe omstilling frem mod det CO2-neutrale samfund i 2050, siger Mads P. Gede
”fortsætter…”
- Det internationale energiagentur (IEA) forudser, at energipriserne stiger kraftigt, så snart der kommer blot en lille smule gang i den internationale økonomi. Vi ved også, at afgifterne på energi kun kan gå én vej – og det er op. Skattereformen indeholder nogle afgiftsstigninger, og mon ikke der kommer flere på især fossile brændsler, når Danmark om et par år skal til at importere olie og nogle få år senere naturgas?
Motivationen er således på plads. Samtidigt er en række energispareløsninger og VE-anlæg efterhånden så velafprøvede, at markedet er klar og prisen på vej ned. Muligheden for at blive helt eller delvist selvforsynende øger husejernes vilje- og handlekraft. De vil investere mere, end hvad der er privatøkonomisk rentabelt for at opnå mere af den uafhængighed, der fik dem til at vælge parcelhuset som boligform til at begynde med.
Måske kan energirenovering fremover konkurrere med det nye køkken, der jo ikke anskaffes, fordi det betaler sig økonomisk.
Desuden er boligejeren med egen VE-produktion mere villig til at ændre adfærd og spare på energien. En solfanger på taget betyder derfor nye lavenergivinduer, der hæver boligejerens selvforsyningsprocent yderligere.
Vi er på vej ind i sol- og jordvarmeanlæggenes tid. Oliefyrsskrotningsordningen, der netop har åbnet for ansøgninger, vil også bidrage til dette. Og når det gamle oliefyr skrottes, benyttes lejligheden til at få lavet det ekstra gæste- eller badeværelse i kælderen, fremhæver erhvervspolitisk konsulent i Dansk Byggeri, Mads P. Gede.
tøtte
|
CrimeCode.Com - unik mærkning af IT-udstyr og værktøj - klik her...
LavEnergiGuiden - ny guide med alt inden for LavEnergi - klik her...
|
| |
| |