Nyhedssektioner
Arkiv
UgensErhverv
01-11-2011

Blev energihåndværker og øgede omsætningen

Carsten Schmidt har fået øget både medarbejderstab, omsætning og kundekreds, efter at han kan skrive energihåndværker på visitkortet
» læs mere...

11-03-2010 [UgensErhverv.dk: Redaktionen]

V vil have flere penge til vejene

- Vi er ikke i mål med de brede trafikaftaler fra 2009, fastslår Venstres trafikordfører

- Venstre ønsker, at der i den næste trafikaftale i 2011 afsættes mindst 1 milliard kroner til en bedre opkobling af alle dele af landet til det overordnede vejnet. Målet er øget fremkommelighed og bedre trafiksikkerhed.

Det siger Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen.

- Da regeringens infrastrukturkommission i januar 2008 barslede med sin rapport, anbefalede den, at vi fokuserer på seks indsatsområder i de fremtidige investeringer. Med de brede trafikaftaler fra 2009 er vi nået langt med at løse de udfordringer, som kommissionen har peget på. Men vi er ikke i mål.
Det gælder eksempelvis for en af kommissionens primære anbefalinger, der går på at sikre en effektiv opkobling af de enkelte landsdele til de overordnede transportkorridorer og knudepunkter, påpeger Kristian Pihl Lorentzen.


"fortsætter..."



- Venstre lægger meget stor vægt på denne anbefaling om at forbedre ”Danmarks vejhængsler”, så alle dele af landet sikres bedre grundlag for udvikling og jobskabelse gennem fremkommelige veje til transport af medarbejdere og varer.
En række steder i landet kan vi få rigtig meget kapacitet for pengene ved at satse på de såkaldt 2+1 veje – en 3 sporet vej, hvor der på skift kan overhales langsomtkørende køretøjer på en sikker måde - gerne i kombination med en differentieret hastighed på 90 km/t

Det mest oplagte eksempel på behovet for 2+1 løsninger er Rute 11 i Sønder-, Vest- og Nordjylland – nemlig strækningen mellem Tønder, Esbjerg, Holstebro, Thisted og Ålborg. Her er brug for at forbedre fremdriften ikke mindst om sommeren, hvor titusinder af turister skal den vej, siger Kristian Pihl Lorentzen.

- Andre eksempler på vigtige hængsler er Rute 34/26 mellem Herning, Skive, Mors og Thisted, Rute 22 mellem Kalundborg, Slagelse og Næstved, samt Rute 14 mellem Roskilde, Ringsted og Næstved. Sådanne steder får vi endog meget stor effekt for en milliard anlægskroner, fastslår Kristian Pihl Lorentzen.

tøtte




CrimeCode.Com - unik mærkning af IT-udstyr og værktøj - klik her...

LavEnergiGuiden - ny guide med alt inden for LavEnergi - klik her...


© UGENS|ERHVERV