Nyhedssektioner
Arkiv
UgensErhverv
01-11-2011

Ny logistikmesse i det nordtyske

En ny fagmesse, Transfairlog 2012, for international transport- og logistikmanagement placeres i trafikknudepunktet Hamburg
» læs mere...

10-03-2010 [Pressemeddelelse: RB-Børsen]

Rockwool håber på vending i 2010 efter hårdt 2009




Efter et år, der blev lige så hårdt som forudsagt, håber isoleringskoncernen Rockwool nu på, at en vending er på vej.

- Nu ser vi forhåbentlig de første tegn på, at den økonomiske krise er ved at nå bunden. Historisk set er et dobbelt konjunkturdyk dog ikke umuligt. Vi skal stadig være forsigtige og holde fast i resultaterne af den effektive krisestyring, bemærker koncernchefen Eelco van Heel i indlendingen til det årsregnskab, Rockwool offentliggjorde onsdag.

Men 2009 var 2009 var præget en voldsom nedgang i verdensøkonomien, som har påvirket alle de større markeder, hvor Rockwool koncernen opererer kraftigt, bemærkes det i regnskabet.

Omsætningen faldt - som koncernen varslede allerede i januar - med 18,5 pct. til 11.168 mio. kr. Og EBIT faldt fra 1502 mio. kr. til 576 mio. kr. Nettoresultatet blev - også næsten som varslet i januar - 322 mio. kr. mod et overskud på 1 mia. kr. i 2008.

Rockwool oplyser af Central- og Østeuropa, hvor koncernen henter 16 pct. af sin omsætning, står for den største tilbagegang med fald på 30-40 pct. i byggeaktiviteten på flere markeder. Billedet i Vesteuropa er mere varieret med større fald i Spanien og Storbritannien, mens Tyskland og Frankrig viste sig mere modstandsdygtige.

Rockwool fastholder sine 2010-forventninger i det årsregnskab for 2009, som koncernen offentliggjorde onsdag eftermiddag. Rockwool venter således et nettoresultat i 2010 på 300 mio. kr. svarende til de forventninger koncernen gav udtryk for ved opjusteringen af 2009-forventningerne i januar i år.

Koncernen forventer et fald i nettoomsætningen i 2010 på 5-10 pct. i forhold til 2009.

- I marts 2010 ser vi ingen tegn på at markedet vil rette sig. Situationen er yderligere forværret af vanskelige vejrforhold i første kvartal af 2010.

- Markedsnedgangen i 2009 har især ramt Østeuropa og erhvervsbyggeriet. Der forventes ingen væsentlige forbedringer her i 2010. Det går fremad for boligbyggeriet i Vesteuropa som følge af et højt aktivitetsniveau inden for bygningsrenovering. Koncernen forventer, at effekten af de offentlige støttepakker bliver større i 2010 end i 2009, skriver selskabet i regnskabet.

Koncernen regner med, at de omkostningsreducerende tiltag, der blev gennemført i 2009, vil få fuld effekt i 2010 med besparelser på 100 mio. kr. ud over de 140 mio. kr., der blev sparet i 2009. Det kommende 2010-regnskab vil desuden få gavn af lagt lavere priser på koks, efter at koncernen har sikret en væsentlig del af sit koks-behov ind i 2010.

Investeringer eksklusive opkøb ventes at blive på 1 mia. kr. heri medregnet færdiggørelsen af den indiske fabrik med planlagt start i begyndelsen af 2011 samt videreførelsen af projektet vedrørende en ny fabrik i Volga-regionen i Rusland. Investeringer der ud over vil ligge på ca. 650 mio. kr., varsler Rockwool.



#

Årsregnskab - Rockwool:



Mio. kr. 2009 2008

---------------------------------------------------

Omsætning: 11168 13700

EBIT: 576 1502

Res. før skat: 556 1545

Nettoresultat: 322 1004

Egenkapital: 8228 7964

Balance: 11326 11643

Udbytte (kr. per aktie) 9,6 9,6

#

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )





CrimeCode.Com - unik mærkning af IT-udstyr og værktøj - klik her...

LavEnergiGuiden - ny guide med alt inden for LavEnergi - klik her...


© UGENS|ERHVERV