Nyhedssektioner
| |
Arkiv
| |
| UgensErhverv
| |
| | | | |
|
| |
| 10-03-2010
[Pressemeddelelse: RB-Børsen]
| Neurosearch med ventet underskud - Huntexil i fokus
| Biotekselskabet Neurosearch kom ud af 2009 med et underskud af den primære drift på 356 mio. kr. Dermed ligger koncernen på niveau meed året før, hvor underskuddet lød på 366 mio. kr.
Selve årets resultat efter skat blev et underskud på 287 mio. kr. eller små 100 mio. kr. mindre end året før.
Begge resultater er som estimeret af koncernen.
For indeværende regnskabsår venter Neurosearch et underskud før finansielle poster og andre resultatandele i størrelsesordenen 400 mio. kr.
Med et samlet kreditberedskab på 1 mia. kr. har Neurosearch penge nok i kassen til at føre Huntington-midlet Huntexil på markedet. Sådan lyder vurderingen fra Neurosearch-topchef Flemming Pedersen.
- Vi har et meget stærkt kapitalberedskab, hvilket også var vores fokus sidste år midt i finanskrisen. Vi vidste, at vi skulle ind i en fase, hvor vi både skulle høste fase III-data og også starte kommercialiseringsaktiviteter op omkring vores Huntexil-program. Så det var vigtigt for at få et fundament, som gør, at vi som udgangspunkt kan beholde de kommercielle rettigheder i hvert fald ind til, at vi som minimum når frem til en produktlancering, siger Flemming Pedersen.
Neurosearch satser fortsat på at kommercialisere Huntexil på egen hånd, men hvis selskabet på et tidspunkt ser en fordel i at få en partner, vil det gå lige så let som at knipse med fingrene. Ifølge Neurosearch-direktør Flemming Pedersen står flere selskaber i kø for at komme til fadet.
- Vi skal aldrig udelukke, at vi kan få fordel af at få en partner ind. Men i den proces, der er frem mod registrering og prissætning i forhold til programmet, mener vi, at vi faktisk har en fordel af at holde programmet internt for at holde moment i det hele. Hvis vi vil have en partner, er jeg ganske overbevist om, at vi kunne få det på relativt kort tid. Der er en lang kø af selskaber, som har ytret ønsker om, at de gerne vil indgå partnerskaber, siger Flemming Pedersen.
#
Årsregnskab - Neurosearch:
Mio. kr. 2009 2008
---------------------------------------------------
Omsætning: 84,6 66,8
Forskningsomkostninger: 217,0 216,8
Udviklingsomkostninger: 184,6 176,9
EBIT: -355,8 -366,0
Res. før skat: -331,2 -415,9
Nettoresultat: -287,1 -382,0
Egenkapital: 1173,8 844,1
Balance: 1630,0 1245,8
Likvider mm.: 808,5* 453,4
#
(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )
|
CrimeCode.Com - unik mærkning af IT-udstyr og værktøj - klik her...
LavEnergiGuiden - ny guide med alt inden for LavEnergi - klik her...
|
| |
| |