Nyhedssektioner
Arkiv
UgensErhverv
01-11-2011

Ny logistikmesse i det nordtyske

En ny fagmesse, Transfairlog 2012, for international transport- og logistikmanagement placeres i trafikknudepunktet Hamburg
» læs mere...

10-03-2010 [Pressemeddelelse: RB-Børsen]

Solar/CEO: Tilfredshed trods negativ organisk vækst




Elgrossisten Solar føler, at 2009 - trods modgang fra såvel de økonomiske parametre som fra krisen i byggeriet - endte på en tilfredsstillende måde. Det forklarer administrerende direktør Flemming Tomdrup til RB-Børsen og peger på den generelle opbremsning i især bygge og anlægsindustrien i hele Europa.

- Vi mener, at vi med en negativ organisk vækst på godt 12 pct. ligger noget bedre, end markedet generelt har klaret sig, siger Flemming Tomdrup og noterer, at selve omsætningsfaldet på kun 4 pct. skyldes opkøb i slutningen af 2008.

- Men samlet set er det vores opfattelse, at vi har klaret os bedre end markedet generelt, lyder det.

Til gengæld blev koncernen ramt på indtjeningen, der faldt langt mere end omsætningen.

- Det skyldes ganske enkelt, at omsætningen falder hurtigere, end vi kan nå at reducere omkostningerne, forklarer Flemming Tomdrup op peger på, at fokus har ligget på at omstrukturere og tilpasse virksomheden til de økonomiske forhold.

- Så vi har koncentreret os om at få skabt strukturer og forenklinger i vores organisation i samtlige vores selskaber for at gøre os klar til en periode med lav vækst og med mulighed for at forbedre bundlinien i de kommende år, siger Solar-chefen.

Dermed er baggrunden for Solars opdaterede strategi lagt frem - en strategi, der netop satser på lavvækst i nogle år, inden markederne igen begynder at vise fremgang.

Men Solar vil samtidig prøve at få gang i forretningen gennem ekspansion på nye markeder blandt andet gennem akkvisitioner. Og her vil fokus være på både Vest- og Østeuropa.

- Jo større markedsposition vi har - jo større mulighed har vi for at opnå en fornuftig lønsomhed. Derfor vil der være tale om opkøb i eksisterende markeder, men der kunne også være tale om nye markeder, fastslår Flemming Tomdrup, der ønsker, at Solar opnår en stærkere markedsposition.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )





CrimeCode.Com - unik mærkning af IT-udstyr og værktøj - klik her...

LavEnergiGuiden - ny guide med alt inden for LavEnergi - klik her...


© UGENS|ERHVERV