Nyhedssektioner
Arkiv
UgensErhverv
01-11-2011

Blev energihåndværker og øgede omsætningen

Carsten Schmidt har fået øget både medarbejderstab, omsætning og kundekreds, efter at han kan skrive energihåndværker på visitkortet
» læs mere...

10-03-2010 [Pressemeddelelse: RB-Børsen]

DK: Forbrugerpriser steg mere end ventet




De danske forbrugerpriser steg 1,9 pct. i februar opgjort på årsbasis mod en årsstigningstakt i januar på 2 pct. Det var mere end den ventede stigning på 1,9, som var median og gennemsnit af 6 estimater, som RB-Børsen havde indsamlet. Estimaterne lå på en stigning mellem 1,7 pct. og 2 pct.

- Det seneste år er priserne steget mest på alkoholiske drikkevarer og tobak (5,3 pct.), hvilket hovedsageligt skyldes højere priser på tobak. Uddannelse steg 4,0 pct., bl.a. på grund af stigende priser på privat- og efterskoler, forklarer Danmarks Statistik.

Opgjort på månedsbasis steg forbrugerpriserne 1,2 pct. i februar, hvilket også var mere end ventet. Her viste medianen af estimaterne en ventet stigning på 1,0 pct., og estimaterne lå mellem en stigning på 0,9 pct. og en stigning på 1,2 pct.

Her var det især huslejerne, der trak op.

- Husleje havde stor betydning for den månedlige prisudvikling og trak forbrugerprisindekset op med 0,5 procentpoint. Omvendt trak prisfald på bøger, benzin og frugt forbrugerprisindekset ned, skriver Danmarks Statistik.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )





CrimeCode.Com - unik mærkning af IT-udstyr og værktøj - klik her...

LavEnergiGuiden - ny guide med alt inden for LavEnergi - klik her...


© UGENS|ERHVERV