Nyhedssektioner
Arkiv
UgensErhverv
01-11-2011

Blev energihåndværker og øgede omsætningen

Carsten Schmidt har fået øget både medarbejderstab, omsætning og kundekreds, efter at han kan skrive energihåndværker på visitkortet
» læs mere...

10-03-2010 [UgensErhverv.dk: Redaktionen]

Voldsomt dyk i omsætningen

Virksomhedernes omsætning lå 14 mia. kr. lavere i januar 2010 end i samme måned 2009

Selv om det sæsonkorrigerede salg steg en smule fra december til januar, så bør man ifølge Dansk Erhverv især hæfte sig ved, at virksomhedernes samlede omsætning i januar 2010 lå 14 mia. kr. lavere end i samme måned 2009.

- Der er sket et fald på 6,1 pct. i løbet af et år – og her skal man jo huske på, at finanskrisen allerede var sat ind med fuld kraft i januar sidste år, så på den baggrund er der ikke så meget at glæde sig over i det nye omsætningstal, siger skattepolitisk chef i Dansk Erhverv, Bo Sandberg.

- Tallene er dog ekstraordinært præget af den hårde vinter i 2010, som især sender byggebranchens aktivitetsniveau endnu dybere ned i permafrosten end den allerede er konjunkturmæssigt. Der kan til gengæld spores visse lyspunkter for handel og transport, og vi forventer også, at skattereformen vil få positiv effekt på omsætningen i løbet af det næste halve års tid, siger Bo Sandberg.


”fortsætter…”





I byggesektoren er omsætningsnedgangen særlig markant

Den indenlandske omsætning i bygge- og anlægsbranchen var således 26 pct. lavere i januar 2010 i forhold til året før.

- I januar måned 2010 var det indenlandske salg i bygge- og anlægsbranchen på 9,3 mia. kr. Når der korrigeres for prisudviklingen, er det 3,3 mia. kr. lavere end januar måned sidste år. Det svarer til et fald på 26 procent, konstaterer økonomisk konsulent Andreas Fernstrøm, Dansk Byggeri.


- Det er et ganske voldsomt fald – især når man tager med ind i overvejelserne, at krisen var sat ind med fuld styrke i starten af 2009, fremhæver Andreas Fernstrøm.

Hvis man i stedet tager de seneste tre eller seks måneder og sammenligner med de tilsvarende perioder året før, har faldet i den indenlandske omsætning været på henholdsvis 22 pct. og 21 pct.

- Faldet i omsætningen er desværre ikke et nyt fænomen. Årsagen til at faldet er større i den seneste måned, skal nok findes i det hårde vintervejr, som har gjort, at ekstra meget arbejde har stået stille. Men på den anden side er det bestemt ingen indikation af, at krisen er ved at aftage, siger Andreas Fernstrøm.

- Der er desværre heller ingen udsigt til, at billedet vil ændre sig lige foreløbigt. Virksomhedernes ordrebøger er nemlig i øjeblikket meget hurtigt læst, siger Andreas Fernstrøm.

tøtte



CrimeCode.Com - unik mærkning af IT-udstyr og værktøj - klik her...

LavEnergiGuiden - ny guide med alt inden for LavEnergi - klik her...


© UGENS|ERHVERV