Nyhedssektioner
Arkiv
UgensErhverv
01-11-2011

Ny logistikmesse i det nordtyske

En ny fagmesse, Transfairlog 2012, for international transport- og logistikmanagement placeres i trafikknudepunktet Hamburg
» læs mere...

09-03-2010 [Pressemeddelelse: RB-Børsen]

Obl. kl. 11.55: Pæn kursfremgang under rolig handel




Det danske obligationsmarked ligger tirsdag middag lidt højere, hvilket sker på en handelsdag, hvor kalenderen stort set er tom for makroøkonomiske offentliggørelser. Regnskabssæsonen er ved at være overstået uden for de danske grænser og bekymringerne forbundet med den græske situation er mindsket betydeligt, hvorfor investorerne nu søger efter den næste indikator for retningen. I lyset af de manglede store opgørelser vil det mindre fulgte amerikanske NFIB indeks kunne tiltrække sig lidt opmærksomhed.

Den toneangivende ti-årige danske statsobligation, 4 pct. 2019, ligger tirsdag middag 0,35 point højere i kurs 104,83 med en effektiv rente på 3,40 pct. Blandt realkreditobligationerne ligger 4-38'erne 0,14 point højere i kurs 94,80 med en effektiv rente på 4,53 pct.

- Vi ser formentlig et langsommere opsving af økonomien fra nu af, idet privatforbruget fortsat er svagt. Det vil formentlig få renterne til at falde tilbage, siger obligationsstrateg Tomohisa Fujiki hos BNP Paribas til Bloomberg News.

Højdepunktet tirsdag bliver formentlig det amerikanske indeks fra NFIB,som er en indikator for tilstanden i de små virksomheder. Indekset har normalt ikke fået stor opmærksomhed, men det er ændret efter, at de små virksomheder er meget langt efter bedringen i de store virksomheder. Det er et dårligt tegn eftersom mange finder beskæftigelse i de små virksomheder, og over de seneste 15 år er seks ud af 10 jobs skabt indenfor de små virksomheder, skriver Nordea Markets i sin morgenraport. Ifølge en rundspørge foretaget af Bloomberg News venter analytikerne en mindre frengang til 90,0 sammenlignet med 89,3 måneden forinden.

Den amerikanske stat vil begynde obligationsudstedelserne tirsdag med ugens auktion over obligationer for 74 mia. dollar. Tirsdag vil staten udstede 3-årrige obligationer for 40 mia. dollar.

- Markedet har ændret sit fokus til denne uges obligationssalg, da nøgletalskalenderen er meget tynd, aktierne stiger en smule, og problemerne med Grækenland er lagt bag os, sagde chef for amerikanske rentehandel hos Guggenheim Partners Thomas L. di Galoma til Bloomberg News.

Det amerikanske centralbankmedlem Charles Evans holder tale kl. 15.30 i Arlington i Virginia. For blot en uge siden udtalte Evans, at opsvinget i den amerikanske økonomi vil være langsomt, samt at inflationen vil udvikle sig stabilt. Evans sagde, at den amerikanske BNP-vækst vil være omkring 3,0-3,5 pct. i år.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )





CrimeCode.Com - unik mærkning af IT-udstyr og værktøj - klik her...

LavEnergiGuiden - ny guide med alt inden for LavEnergi - klik her...


© UGENS|ERHVERV