Nyhedssektioner
Arkiv
UgensErhverv
28-04-2010

Den Danske virksomhedsportal snyder dig for 22.000

Annoncehajer på spil igen. Den Danske virksomhedsportal forsøger at narre dig til optagelse på et ukendt internetsite.
» læs mere...

04-03-2010 [UgensErhverv.dk: Redaktionen]

Formanden genvalgt i Danske Havne

Danske Havnes formand hedder også Uffe Steiner Jensen de næste fire år

Danske Havnes generalforsamling genvalgte torsdag middag hele formandskabet. Borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune, Iver Enevoldsen, og formand for Skive Havn, Jens Peder Hedevang, blev genvalgt til hhv. 1. og 2. næstformand.

- Det bliver spændende at tage fat på de mange spændende opgaver, som Danske Havne skal i kast med. Havnene rummer enorme potentialer og styrker. Dem skal vi have bedre frem, siger den genvalgte formand fra Associated Danish Ports A/S, Uffe Steiner Jensen.

Ud over igen at understrege at de statslige isbrydere bør være en saga blot, kom Uffe Steiner Jensen i sin beretning understregede også in på havnenes potentiale for at skabe vækst og arbejdspladser.

Særligt for udkantsområderne kan havnene være med til at skabe et Danmark i balance.

- Se havnen som en mulighed. Havnene bør være krumtapper i de regionale og kommunale vækststrategier, siger Uffe Steiner Jensen.

Regionaløkonomiske analyser har vist, at en aktiv erhvervshavn kan være grundlag for flere tusinde arbejdspladser i lokalområdet. Danske Havne har på den baggrund beregnet, at aktiviteterne på havnen giver mere end 20 procent af en kommunes skattegrundlag.

Havnene forbereder sig endda på at forøge deres vigtige betydning. En ny undersøgelse fra Danske Havne viser, at havnene i 2010 investerer for knap en milliard kroner.

Danske Havnes generalforsamling valgte samtidig en ny bestyrelse. Følgende – ud over formandskabet - blev valgt:
Borgmester Henning G. Jensen, Aalborg Havn A/S
Professor Peter Maskell, Copenhagen Malmø Port AB
Næstformand Gert Bjerregård, Århus Havn
Rådmand Jane Jegind, Odense Havn
Formand Hans Henrik Philipsen, Aabenraa Havn
Formand Poul Arne Jensen, Hanstholm Havn
Formand Carl Ilsøe, Rønne Havn A/S
Direktør Dan Madsen, Esbjerg Havn
Havnebestyrelsesmedlem Mogens Dahl Nielsen, Korsør Havn
Havnebestyrelsesmedlem Michael Rex, Næstved Havn
Yderligere to bestyrelsesmedlemmer udpeges senere af Kommunernes Landsforening.

- hawin




CrimeCode.Com - unik mærkning af IT-udstyr og værktøj - klik her...

LavEnergiGuiden - ny guide med alt inden for LavEnergi - klik her...


© UGENS|ERHVERV