Nyhedssektioner
Arkiv
UgensErhverv
01-11-2011

Ny logistikmesse i det nordtyske

En ny fagmesse, Transfairlog 2012, for international transport- og logistikmanagement placeres i trafikknudepunktet Hamburg
» læs mere...

02-03-2010 [UgensErhverv.dk: Redaktionen]



Uddannelse ruster kursister til jobsøgning

Fire AMU-centre satser på at hjælpe kursisterne med jobsøgningen efter endt chaufføruddannelse

Jobbet som chauffør kan være svært at finde på egen hånd. Også selv om der faktsik er arbejde at finde. Ud over at skulle finde virksomhederne med ledige stillinger, skal ansøgerne også kunne præsentere et cv og kunne klare sig i en jobsamtale. Og det er ikke altid lige nemt.

Hos Transport UddannelsesCenteret A/S, som udbyder AMU-transportuddannelsesforløb, har man dog gjort noget ved sagen. Kursisterne bliver nemlig ikke overladt til sig selv, når uddannelsen er gennemført. Arbejdsledige får tilbudt hjælp til jobsøgning, umiddelbart efter den seks uger lange uddannelse til chauffør, så de hurtigst muligt kommer i gang med at anvende de nye færdigheder i praksis.

- Vi vil gerne sikre, at vi ikke blot uddanner folk, men også opfylder det egentlige mål med uddannelsen, nemlig at chaufførerne får et arbejde. Det er vores erfaring, at der er job til vores kursister, men også at der er nogle barrierer i forbindelse med jobsøgning. Derfor har vi valgt at gå nye veje for at hjælpe vores nyuddannede chauffører over tærsklen til et nyt job, siger Morten Mathiesen, bestyrelsesformand for TUC DK.

Typiske udfordringer er eksempelvis at skrive ansøgninger og opstille et CV – eller der kan være spørgsmål til, hvordan man bedst takler en jobsamtale.

Det er dog ikke kun hos Transport UddannelsesCenteret, kursisterne tilbydes noget ekstraordinært. Også de tre andre AMU-centre, som er med i fællesskabet TUC DK, gør noget ved sagen.

fortsættes....

Chaufførjobs slås ikke op
Uddannelsesstedets kursister kan finde inspiration i den jobsøgningsbog, de får udleveret, eller de kan benytte sig af den gratis, telefoniske hotline og få individuel professionel vejledning. Det kan fx handle om, hvilke typer job de nye kompetencer kan anvendes i, eller hvor man kan finde de ledige stillinger eller hvordan man udarbejder og præsenterer sit CV.

Netop det at finde frem til stillingerne kan være vanskeligt, da mange ledige chaufførjob ikke bliver slået op. I stedet formidles arbejdet ofte gennem chauffører, der allerede er ansat i en virksomhed.

- Det betyder, at jobcentrene og de ledige chauffører ikke ser noget jobopslag, selv om der er et job. Eksempelvis har TUC DK i et fælles projekt med DTL og Foreningen for Nydanskere fundet 150 nye chaufførstillinger til personer med anden etnisk baggrund på blot få uger – og her var størstedelen af stillingerne ikke opslåede, fortæller Morten Mathiesen.

Dertil kommer, at jobmarkedet for chauffører i det hele taget kan være svært at gennemskue, fordi der blandt andet er store, sæsonmæssige udsving og der derfor opstår flaskehalse i skiftende brancher.

I en periode kan der være mangel på taxachauffører, men ikke ret mange job på busområdet – og omvendt. Generelt er der dog stor udskiftning inden for transportbranchen, og derfor er der løbende nye job at finde, understreger Morten Mathiesen.

-hawin



CrimeCode.Com - unik mærkning af IT-udstyr og værktøj - klik her...

LavEnergiGuiden - ny guide med alt inden for LavEnergi - klik her...







© UGENS|ERHVERV