Nyhedssektioner
| |
Arkiv
| |
| UgensErhverv
| |
| |
|
| | | |
|
| |
| 22-02-2010
[UgensErhverv.dk: Redaktionen]
| 
| Vicedirektør i Miljøstyrelsen, Claus Torp.
| Håb for grundstødt havneoprensning
Spulefelter i danske havne er truet af lukning på grund af en langsommelig fornyelse af kriterier til vandkvaliteten. Danske Havne har råbt vagt i gevær. Miljøstyrelsen arbejder på sagen
Af Hans Windeløv
| Vejgodstransporten udgør 90 procent af den samlede godstransport i Danmark. For at kunne håndtere de mængder af godstransport, som ser ud til at stige markant de kommende år, og for at kunne aflaste vejnettet, som kæmper med kødannelser og svær fremkommelighed for alle trafikanter, er der derfor brug for intermodale og modale transportformer. Altså transport af gods, som kombinerer forskellige transportformer, eller omlaster godset og sender det videre.
Her spiller havnene en stor rolle. Ifølge både Strukturkommission, trafikforlig, industri, trafikforskning og transportaktørerne selv, er der både miljømæssige, tidsmæssige og økonomiske fordele forbundet ved at kombinere trafikformerne og altså ved at benytte havnene.
Imidlertid har det i den seneste tid set ud til, at havnene er i større fare for at sande til end vejnettet.
Vanddybde et konkurrenceparameter
Årsagen er, at det endnu ikke er afklaret, om en række af de spulefelter, der ligger i forbindelse med store havne, og som modtager en del af det sediment, som havnene renser op for at holde sejlrenderne dybe, kan fortsætte med at modtage havbundssediment.
Kriterierne til vandkvaliteten, som udledt vand fra spulefelterne skal leve op til, står nemlig over for en fornyelse. Men By- og Landskabsstyrelsen, der sorterer under Miljøministeriet, er endnu ikke er færdige med at lave dem.
Det har fået Danske Havne på banen.
- Det der sker, er fuldstændig uholdbart. Går oprensningen i stå, risikerer havnene, at skibene sejler til andre havne med vanddybde nok til, at de stadig kan anløbe. Og så sakker man pludselig agterud som anløbshavn. Vandybder er jo faktisk et konkurrenceparameter for havnene, og en sag som denne svækker konkurrenceevnen og gør transporten mindre fleksibel.
- Men ud over forøge leadtime risikerer den også at få miljømæssige konsekvenser rent transportmæssigt, fordi godset måske efterfølgende skal ud at køre meget længere på vejene, siger sekretariatschef i Danske Havne, Tom Elmer Christensen.
Regler for deponeringsanlæg
De manglende kvalitetskrav har betydet, at man ikke har kunnet gennemføre de miljøkonsekvensvurderinger af spulefelterne, som er afgørende for, om man kan lempe eller undlade en række af de krav, der normalt fastsættes til deponeringsanlæg. Hvis der ikke som forventet kan lempes, bliver det en temmelig dyr affære at holde havneløbene fri for det ophobede sediment, som ifølge Danske Havne kan beløbe sig til 2000 kr. pr. deponeret ton.
Det mener man hos organisationen er helt absurd, når man tænker på, at det oprensede sediment faktisk ofte er renere end den kompost, man bruger i haver.
- Der deponeres årligt godt 300.000 kubikmeter sediment på spulefelterne. Det bliver vanvittigt dyrt at holde havnene kørende. For det er altså pludselig lossepladstakster, der gælder.
- Vi har tal, der tyder på, at det fra at koste 15-20 millioner kr. at oprette et spulefelt, kommer til at koste havnene et beløb i omegnen af 200-300 millioner kroner, hvis lempelserne ikke sker og det så er reglerne for lossepladser, der træder i kraft. Og det hænger altså ikke sammen.
Det forventes, at spulefelterne kan fortsætte
Hos Miljøstyrelsen er man klar over, at selvom at det forventes, at spulefelterne kan videreføres, er det et reelt problem, at det ikke er endeligt afklaret. Derfor har man også sat flere tiltag i gang, som skal gøre det muligt for havnene at grave sig ud af problemerne med lavere vanddybder.
- Vi har for nyligt på et møde med Danske Havne gjort det klart, at vi arbejder både med de kortsigtede og langsigtede løsninger, der gør det muligt at få klarhed over, hvordan de nødvendige miljøkonsekvensvurderinger af spulefelterne kan gennemføres ensartet og så hurtigt som muligt.
- Herefter skal vi have sikret et godt administrationsgrundlag, så vi fremadrettet får en god og ensartet behandling af sagerne i kommunerne. For så er der tale om, at den langsigtede løsning er på plads, siger vicedirektør i Miljøstyrelsen, Claus Torp.
Kriterier i løbende udvikling
Som han forklarer, er hele området for at sikre en ordentlig vandkvalitet i Danmark et komplekst område, som også er et fælles europæisk anliggende.
- Når der derfor er ventetid med henblik på fornyelse af kriterier, handler det jo om, at sikringen af vandkvaliteten er inde i en løbende udvikling netop for at sikre, at miljøet og altså vandkvaliteten ikke bliver taberen med hensyn de næringsstoffer og kemiske stoffer, som hele tiden bliver tilført.
- En tilførsel som sker fra landbrug, byer, industri og altså også ved deponering både af affald og sediment. Her vurderer man hele tiden miljøpåvirkningen fra forskellige stoffer, og det stiller efterfølgende krav om justeringer af kriterier og grænseværdier. På den led er de med til at skabe nogle sikre rammer, som forskelligt arbejde - eksempelvis oprensning af havnenes vanddybder - kan ske inden for, siger Claus Torp.
hawin@odsgard.dk |
CrimeCode.Com - unik mærkning af IT-udstyr og værktøj - klik her...
LavEnergiGuiden - ny guide med alt inden for LavEnergi - klik her...
|
| |
|
|
