Nyhedssektioner
| |
Arkiv
| |
| UgensErhverv
| |
| |
|
| | | |
|
| |
| 22-02-2010
[UgensErhverv.dk: Redaktionen]
| 
| Krydstogtskajen kommer
Copenhagen Malmö Port anlægger en ny krydstogtkaj i København. Det har Københavns Kommunes kommunalbestyrelse besluttet
| Kajen skal stå klar til sæsonstart i 2013 og det betyder at havnen kan videreudvikle den hurtigvoksende krydstogttrafik som har været støt tiltagende de seneste år.
Beskeden fra Københavns Kommunes kommunalbestyrelse baner nemlig vejen for en detaljeret planlægning af den nye krydstogtskaj.
De planer, som nu er vedtaget, muliggør desuden en udfyldning af tilsvarende 100 hektar i Københavns Nordhavn, hvor der også kan etableres en ny containerterminal. Bygherre for projektet er By & Havn, en af CMP's hovedejere.
– Vi er meget glade for beskeden og ser frem til snart at få adgang til en ny kaj, siger Arnt Møller Pedersen, ansvarlig for CMP's krydstogtaktiviteter. Den nye kaj bliver 1100 meter lang og 70 meter bred. Det muliggør fleksible terminaler og forsyningsanlæg til passagerservicen. Samtidig bliver løsningerne til bil-, bus- og taxatrafikken mere effektive.
Fremgangsrigt år
På havnen kan man se tilbage på et fremgangsrigt 2009, hvor krydstogttrafikken blev øget med cirka 10 procent sammenlignet med året før – dette på et tidspunkt, hvor den øvrige turisme i Danmark faldt.
fortsættes.... CMP tog i 2009 imod 335 skibe med sammenlagt 677.000 krydstogtpassagerer. Otte nye skibe anløb for første gang København, og i alt tog CMP imod passagerer fra 151 forskellige lande.
I august måned 2009 havde CMP 89 ankomster, hvilket var en rekord. På den mest hektiske dag i sommer lagde syv skibe til med sammenlagt 15.600 passagerer. Den nye krydstogtskaj kommer derfor belejligt.
– Det er positivt, at vi kan gå videre med denne store og spændende satsning, siger Johan Röstin, administrerende direktør for CMP. Beskeden er en bekræftelse af den positive udvikling inden for krydstogttrafikken og gør, at København styrker sin position som Nordeuropas største og mest populære krydstogtdestination.
Kajen bliver topmoderne og forberedes, så fartøjerne kan forsynes med landstrøm, hvilket mindsker miljøbelastningen. Desuden etableres der faste anlæg til håndtering af spildevand fra krydstogtbådene.
- hawin
|
CrimeCode.Com - unik mærkning af IT-udstyr og værktøj - klik her...
LavEnergiGuiden - ny guide med alt inden for LavEnergi - klik her...
|
| |
| |