Nyhedssektioner
Arkiv
UgensErhverv
28-04-2010

Den Danske virksomhedsportal snyder dig for 22.000

Annoncehajer på spil igen. Den Danske virksomhedsportal forsøger at narre dig til optagelse på et ukendt internetsite.
» læs mere...

08-02-2010 [Pressemeddelelse: RB-Børsen]

Siemens/Wind-CEO: Vigtigt for os at tage markedsandele




Mens Vestas nedtoner retorikken omrking vigtigheden af markedsandele i takt med, at selskabets andel af verdensmarkedet inden for vindmøller falder, lægger Siemens ikke skjul på, at det er et vigtigt parameter. Og Siemens Wind Power har fremrykket målsætningen om at være blandt verdens tre største vindmølleproducenter, så det nu skal nås i 2012.

Det skyldes en klar strategi i selskabet, forklarer administrerende direktør for Wind Power, Andreas Nauen.

- Siemens vil generelt være nummer et eller to på alle forretningsområder. Så det er en vigtig faktor i Siemens’ tænkning generelt. Derfor er det ret vigtigt, at vi får en stor markedsandel. Tidligere var det måske anderledes, fordi vi havde behov for at få selskabet til at vokse fra ingenting, men det bliver vigtigere og vigtigere, siger Andreas Nauen til RB-Børsen.

I den seneste opgørelse over de globale markedsandele fra BTM Consult var Vestas i 2008 nummer et med 19,8 pct. af markedet, mens GE var nummer to med 18,6 pct. af verdensmarkedet.

Hvis Siemens skal lykkedes med det, kan selskabet ikke nøjes med at udbygge sin aktuelle førerposition på offshoremarkedet, konstaterer topchefen.

- Offshoremarkedet vil maksimalt være 10 pct. af verdensmarkedet, hvis man kigger på samtlige fremskrivninger. Så vi har også behov for at lave store fremskridt onshore. At vinde størrelse og markedsandel vil kun være muligt, hvis vi har vækst til lands, fastslår Andreas Nauen.

Han ser store muligheder i USA, hvor han specielt har forventninger til en kommende "direct drive"-mølle. Teknologien er kendetegnet ved fraværet af gearkasse, hvilket er med til at bringe antallet af separate dele i møllen ned med 50 pct. En prototype af møllen med det mundrette navn SWT-3,0-101 DD har siden december 2009 kørt i Brande.

- Møllen har kørt i to måneder nu, og den er et stort skridt i vores udvikling, siger Andreas Nauen.

De første direct drive-møller bliver på landjorden, fortæller han videre, da omkostningerne ved at servicere og vedligeholde er markant lavere end til søs.

Siemens er inden udgangen af 2010 rustet til at producere en hel mølle i USA, mens der er længere udsigter til at opfylde en tilsvarende ambition for Asien, hvor selskabet kun er sparsomt repræsenteret.

- Det er ikke tilfældigt, eller fordi vi har glemt det. Vi har hele tiden sagt, at vi først vil vokse så hurtigt, som vi kan i Europa. Det lykkedes godt, vil jeg sige. Så nu har vi Europa godt dækket. Så sagde vi, at vi ville til USA, og her var første skridt vingefabrikken. Så kom finanskrisen, som fik os til at sætte tempoet lidt ned, men midt i finanskrisen - jeg tror, det var i juli - besluttede vi os for også at lave endnu en fabrik, fordi vi tror meget på det nordamerikanske marked. Og nu er tredje skridt Asien, forklarer Andreas Nauen.

Den geografiske og teknologiske vækst synes da også nødvendig, idet selskabet ikke har opkøb i kiggerten, der kan hjælpe på vej mod toppen.

- Vi har ikke noget specifikt i tankerne i øjeblikket. Vi kigger altid efter muligheden for at tilføje konkurrencedygtig viden, men det er ikke konkret nu, siger Andreas Nauen.

Siemens omsatte for knap 3 mia. euro i 2009-regnskabsåret, mens Vestas venter at fremvise en omsætning på 7,2 mia. euro for 2009, når selskabet kommer med regnskab onsdag.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )





CrimeCode.Com - unik mærkning af IT-udstyr og værktøj - klik her...

LavEnergiGuiden - ny guide med alt inden for LavEnergi - klik her...


© UGENS|ERHVERV