Nyhedssektioner
Arkiv
UgensErhverv
28-04-2010

Den Danske virksomhedsportal snyder dig for 22.000

Annoncehajer på spil igen. Den Danske virksomhedsportal forsøger at narre dig til optagelse på et ukendt internetsite.
» læs mere...

08-02-2010 [Pressemeddelelse: RB-Børsen]

OPTAKT SAS 9/2: Nye besparelser i fokus i rødt regnskab




2009 ventes at munde ud i endnu et underskud for SAS, og vejen er lang og knudret frem mod overskud, som dog kan materialisere sig om et års tid. Der skal vises vej til flere besparelser, og måske løftes sløret for, hvordan SAS skal vokse, når nu konjunkturerne igen vender.

Fokus i det regnskab, som det vingeskudte flyselskab leverer tirsdag, vil være på nye besparelser og eventuelle udmeldinger om fremtiden. Det vurderer senioranalytiker i Sydbank Jacob Pedersen overfor RB-Børsen.

- Jeg har svært ved at se, hvordan man kan komme ud af 2009 med de kuldsejlede forhandlinger med piloter og kabinepersonale, siger han.

SAS annoncerede besparelser på yderligere 2 mia. skr. i august sidste år og af dem var ca. 700 mio. skr. almindelige effektiviseringer, mens de resterende 1,2-1,3 mia. skr. skulle hentes gennem forhandlinger med personalet.

- Der mangler man fortsat det meste, da man kun har fået 100 mio. kr. i årlige besparelser gennem en aftale med de HK-ansatte, mens forhandlinger med piloter og kabinepersonale ikke førte til noget, forklarer Jacob Pedersen.

Det er på den baggrund, han venter et svar fra ledelsen på det.

Skal SAS fremadrettet have en chance fremadrettet, skal man finde de omkostningsbesparelser for at komme på niveau med konkurrenterne.

- For seks måneder siden var strategiplanen "Core SAS" og de ekstra 2 mia. skr. nok til at bringe SAS ned på en omkostningsbase på niveau med konkurrenterne, men de har jo ikke stået stille, siger analytikeren. Derfor vil effektiviseringsprocessen være "on going".

Kommer SAS i land med de annoncerede besparelser er omkostningsproblematikken dog ikke løst, men "det er et stort skridt den rigtige vej".

At SAS skal i gang med alternativer for at finde de manglende godt 1 mia. skr. er ikke en ønskesituation, da man kan forestille sig, det vil medføre fyringer, og det vil gøre, at der er færre til at udføre arbejdet.

Et andet interessant spørgsmål, som Jacob Pedersen gerne ser Mats Jansson løfte sløret for, er, hvordan SAS igen kan geare sig til rentabel vækst.

Estimater indsamlet af Bloomberg News viser, at analytikerne venter et underskud på knap 150 mio. skr. i fjerde kvartal. Dog er uenigheden meget stor. Omsætningen i kvartalet ventes at ende på 10,8 mia. skr. Estimaterne svinger mellem 9,5 mia. skr. og 11,5 mia. skr.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )





CrimeCode.Com - unik mærkning af IT-udstyr og værktøj - klik her...

LavEnergiGuiden - ny guide med alt inden for LavEnergi - klik her...


© UGENS|ERHVERV