Nyhedssektioner
Arkiv
UgensErhverv
28-04-2010

Den Danske virksomhedsportal snyder dig for 22.000

Annoncehajer på spil igen. Den Danske virksomhedsportal forsøger at narre dig til optagelse på et ukendt internetsite.
» læs mere...

08-02-2010 [Pressemeddelelse: RB-Børsen]

Føroya Banki/CEO: Ville udvide marked - smalt på Færøerne (Opd.)




Med overtagelsen af filialer i Grønland og på Fyn og Jylland fra Sparbank har Føroya Banki fået udvidet sin kundeplatform. Banken har i noget tid luret på muligheden for at udbygge sin forretning.

- Vi har længe forsøgt at udvide vores marked, som jo har været lidt smalt på Færøerne. Derfor har vi været på udkig efter et distributionsnet særligt i Danmark, men også i de nordatlantiske lande, siger administrerende direktør, Janus Petersen, til RB-Børsen.

Allerede i forbindelse med bankens regnskab for tredje kvartal i november luftede Føroya Banki interesse for at overtage en lokal bank. Og det er helt i overensstemmelse med den strategi, at den færøske bank nu har været på opkøb.

- Det er fuldstændig i overensstemmelse med vores strategi, hvor vi både får filialnet i Danmark og i de sidste af de nordatlantiske lande, som vi ikke har haft adgang til indtil videre. Vi får et større distributionsnet og dermed bedre mulighed for at udvide vores forretning i fremtiden, siger Janus Petersen.

Om Føroya Banki kontaktede Sparbank - eller om Sparbank kontaktede Føroya Banki i forhold til den indgåede aftale, er Janus Petersen ikke helt klar i mælet omkring.

- Jeg synes, at du må spørge Sparbank om, hvordan den ser på det. Sparbank havde besluttet et strategiskifte, som gik ud på, at den ville fokusere på nogle ting efter at have spredt sig meget. Vi har egentlig været på udkig efter det modsatte - nemlig at øge vores markedsområde. Så jeg synes, at denne aftale passer godt til begge banker, siger Janus Petersen.

Føroya Banki overtager aktiver og passiver i 12 Sparbank-filialer og betaler herudover for goodwill på i alt 335 mio. kr. Det afspejler markedsprisen, vurderer Janus Petersen, der dog fokuserer mere på fremtidsperspektiverne i købet frem for den aktuelle pris.

- Om prisen er en lille smule høj eller lav, det kan man altid diskutere, men vi er i hvert fald rimelig godt tilfredse. Vi hæfter os mest ved, at det var et gunstigt tidspunkt at købe et distributionsnet på, siger Forøya Banki-direktøren, der understreger, at banken med købet har nået en del af sine strategiske målsætninger på mellemlangt sigt.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )





CrimeCode.Com - unik mærkning af IT-udstyr og værktøj - klik her...

LavEnergiGuiden - ny guide med alt inden for LavEnergi - klik her...


© UGENS|ERHVERV