Omkostningerne ved at fjerne affald og slam er faldet lidt. Både omkostningsindekset for slamsugning og omkostningsindekset for dagrenovation faldt med minimale 0,1 pct. fra tredje til fjerde kvartal 2009.
Faldene skyldes primært, at der har været faldende kapitalomkostninger i fjerde kvartal. Det er hermed andet kvartal i træk, at kapitalomkostningerne, der primært dækker over renteudgifter, er skyld i, at indeksene falder.
På årsbasis, dvs. fra fjerde kvartal 2008 til fjerde kvartal 2009, steg indekset for dag-renovation 2,0 pct., mens indekset for slamsugning steg 1,7 pct.
Stigningerne skyldtes primært forhøjede omkostninger til chaufførløn samt stigende brændstofpriser. De faldende kapitalomkostninger var med til at begrænse stigningerne i indeksene.
De årlige stigningsprocenter var i fjerde kvartal de højeste i 2009, og det er eneste gang i 2009, at omkostningsindekset for slamsugning har en positiv vækst, når der sammenlignes med det tilsvarende kvartal året før.
tøtte
Se hele omkostningsindekset for dagrenovation og slamsugning her…
|