Nyhedssektioner
| |
Arkiv
| |
| UgensErhverv
| |
| |
|
| | | |
|
| |
| 20-06-2008
[UgensErhverv.dk: Redaktionen]
| Topnordic satser på grøn it
Topnordic indfører en 100 procent grøn livscyklus i hele koncernen fra produktion over brug til bortskaffelse.
| It-branchen udleder på verdensplan to procent af den globale CO2 – det er ligeså meget som verdens samlede flytrafik. Topnordic tager nu førertrøjen på i kampen mod de tiltagende miljøproblemer og indfører i dag en 100 procent grøn livscyklus i hele koncernen fra produktion over brug til bortskaffelse. Derudover introduceres GOitGREEN – en kilde til inspiration for koncernens 40.000 kunder.
Som led i Topnordics corporate social responsibility-strategi indfører virksomheden en gennemgribende miljøpolitik på alle niveauer i hele koncernen. Topnordic er den største it-leverandør i Norden og Baltikum og en del af Ementor-koncernen med 4.000 medarbejdere, 40.000 kunder og en årlig omsætning på mere end 13 milliarder kr.
”Som Nordens førende it-virksomhed har vi et ansvar over for miljøet – ikke blot for os selv og vores medarbejdere, men også for vores kunder. Vores måde at anvende teknologi har store miljømæssige konsekvenser, og dem vil vi være med til at reducere. Derfor starter vi med os selv og indfører en grøn it-politik på alt fra vugge til grav,” siger administrerende direktør Peter Trans, Topnordic.
På internt niveau implementerede Topnordic såvel som resten af Ementor-koncernen per 1. maj 2008 den førende miljøledelsesstandard ISO 14001 med henblik på certificering i 2008. Derudover bliver der udarbejdet klimarapporter fra CO2focus for samtlige selskaber i koncernen så det præcise CO2-niveau fastlægges for Topnordic, Atea, Ementor og Sonex. Målet er at blive CO2-neutral inden udgangen af 2009.
Topnordic stopper ikke ved det interne arbejde om at blive grønne fra top til tå. Virksomheden har udviklet et fuldstændigt grønt koncept – GOitGREEN – målrettet eksisterende kunder, virksomheder og andre interesserede – både private og offentlige.
”Vi har en kundebase på over 40.000 kunder, og vi ved godt, at vi har et ansvar, når vi sælger en løsning til vores kunder. Vores rådgivning kan være skelsættende i forhold til de fremtidige energiomkostninger. Der er skrevet masser af rapporter og analyser om grøn it, og alle fokuserer på det, men det er stadig svært at finde ud af, hvad man som virksomhed kan gøre. Derfor har vi udviklet det enkle koncept GOitGREEN, der gør grøn it nemt,” siger administrerende direktør Peter Trans, Topnordic.
GOitGREEN dækker it-infrastrukturen fra A til Z samt guider og inspirerer virksomheder til, hvordan de bedst og mest miljørigtigt implementer og vælger deres it-løsninger med fokus på at opnå både lavere CO2- og energiforbrug og samtidig generere større besparelser.
Medicovirksomheden Ambu A/S er én af de første kunder til at afprøve det nye koncept fra Topnordic.
”GOitGREEN-konceptet er et perfekt redskab for Ambu. Konceptet gør det enkelt og overskueligt for os at fokusere både på miljøet og på nye områder inden for grøn it i vores organisation. Vi lægger stor vægt på at nedsætte vores CO2-forbrug og har haft fokus på dette længe. Blandt andet udskifter vi vores gamle skærme til strømbesparende fladskærme, sikrer at alle vores printere går i sleep mode, når de ikke bruges og konsoliderer en lang række ting inden for eksempelvis home-adsl og vores backupfunktioner. Med inspiration fra GOitGREEN kan vi langt hurtigere nå vores mål mest miljøhensigtsmæssigt, samtidig med at vi sparer penge på energiomkostningerne,” siger Vice President IT Bent Herlevsen, Ambu.
Ved at tænke grønt kan virksomheder gøre en vigtig forskel i forhold til den globale klimaopvarmning og andre miljøspørgsmål, samtidig med at der er penge at spare på budgettet. Miljøeksperter forudser, at energiomkostningerne bliver virksomhedernes anden højeste it-udgift i 2009 og er derfor en betragtelig post, når behovet for mere it-udstyr og flere it-løsninger vokser på samme tid. Men små ændringer i it-politikken kan betyde besparelser på op mod 50 procent inden for blandt andet it-infrastruktur og langt mere på produktsiden.
-pd-
|
CrimeCode.Com - unik mærkning af IT-udstyr og værktøj - klik her...
LavEnergiGuiden - ny guide med alt inden for LavEnergi - klik her...
|
| |
| |