Nyhedssektioner
Arkiv
UgensErhverv
01-11-2011

Ny logistikmesse i det nordtyske

En ny fagmesse, Transfairlog 2012, for international transport- og logistikmanagement placeres i trafikknudepunktet Hamburg
» læs mere...

01-02-2008 [UgensErhverv.dk: Redaktionen]

Rumakustisk simulering på Scion DTU

Forskere med DTU-baggrund etablerer firma med speciale indenfor rumakustisk simulering.

Docent Jens Holger Rindel og forskningsmedarbejder Claus Lynge Christensen forlod Ørsted•DTU den 31. december 2007, og sammen har de to nu etableret sig med softwarefirmaet Odeon A/S på Scion DTU, skriver DTU Elektro Nyt.

Jens Holger Rindel har været ansat på DTU siden august 1972, fra 1990 som docent. Han har opbygget forskning og undervisning inden for rumakustik og bygningsakustik. I 1984 tog Jens Holger Rindel initiativ til at udvikle det rumakustiske beregningsprogram, Odeon, som i dag bruges over hele verden såvel til forskning som til design af alle typer af rum, hvor akustik har betydning.

I de senere år har Jens Holger Rindel været koordinator på en række EU-projekter; det sidste af disse var ERATO-projektet, som omhandlede VR-rekonstruktioner af romerske teatre og deres akustik. Desuden har han arbejdet både nationalt og internationalt med bygningers lydsiolering og problemer med nabostøj. For dette arbejde fik han Rockwool-prisen 2005.

Claus Lynge Christensen har været ansat siden februar 1993 som forskningsmedarbejder og har siden da udviklet Odeon-programmet, så det i dag er state-of-the-art inden for rumakustike simuleringer. Arbejdet har bl.a. medført banebrydende teknikker til modellering og visualisering af 3D bygningsmodeller til brug for rumakustiske simuleringer, algoritmer til håndtering af lydspredning og teknikker til auralisering af rumakustik, skriver DTU Elektro Nyt.



CrimeCode.Com - unik mærkning af IT-udstyr og værktøj - klik her...

LavEnergiGuiden - ny guide med alt inden for LavEnergi - klik her...







© UGENS|ERHVERV