Nyhedssektioner
| |
Arkiv
| |
| UgensErhverv
| |
| | | | |
|
| |
| 06-01-2010
[Navne & dage: EDC Erhverv]
| EDC Poul Erik Bech styrker indsatsen i Nordjylland
| Danmarks største ejendomsmæglervirksomhed EDC Poul Erik Bech styrker nu indsatsen i det Nordjyske med ansættelsen af Frank Jensen som direktør.
Han er i forvejen et kendt ansigt i det nordjyske erhvervsliv, og har tidligere været ansat hos bl.a. Spar Nord Bank, hos Realkredit Danmark, hvor han var erhvervscenterdirektør og senest hos erhvervsmæglerfirmaet Colliers Hans Vestergaard Aalborg, hvor han var erhvervsmægler og teamleder.
”Vi glæder os meget til at gøre brug af Franks store kendskab til det nordjyske ejendomsmarked, samt af hans meget stærke netværk, som strækker sig over mange forskellige brancher og grupper,” udtaler Stig Theilmann, direktør i EDC Poul Erik Bech i Aalborg.
”Jeg glæder mig til at få del i de fordele, der byder sig ved at være en del af en landsdækkende mæglervirksomhed”, fortæller Frank Jensen. ”Med hele 31 boligafdelinger og 12 erhvervscentre over hele landet, har EDC Poul Erik Bech nogle muligheder som andre mæglerfirmaer ikke har for at finde såvel købere som lejere, uanset hvor i landet de måtte befinde sig. Det betyder meget, at vore lokale kunders ejendomme bliver markedsført landsdækkende, idet det jo udmærket kan tænkes, at den helt rigtige køber til ejendommen skal findes uden for lokalområdet,” slutter Frank Jensen.
Frank Jensen er bosiddende i Aabybro, og er aktiv håndbold- og golfspiller. Han deltager i udvalgs- og bestyrelsesarbejde i Aabybro Håndboldklub, og træner her nogle af Nordjyllands bedste håndboldpiger. Frank er med i Aalborg Vestre Rotary Klub og har tidligere været præsident for klubben. Han er tillige medlem af Bankrådet i Spar Nord Storkundeafdeling.
For yderligere informationer kontakt
Stig Theilmann, tlf.: 96 31 49 13. Mobil: 40 30 90 73. e-mail: st.912@edc.dk
Frank Jensen, tlf.: 96 31 40 00
|
|
| |
| |