UgensErhverv.dk

Transfairlog kom godt fra start

Trods færre gæster end forventet er der tilfredshed med den nye logistikmesse for Østersøregionen, der havde premiere i Hamborg i juni

21-08-2012

Over 2650 gæster besøgte den internationale messe, transfairlog, for logistik og tranport i Hamburg Trade Fair Centre i Hamborg. Messen, som præsenterede sig som ’Gateway to the World’ og foregik mellem den 12. og 14. juni 2012, havde 212 udstillere fra ti lande, som udstillede deres logistik- og transportløsninger og multimodale koncepter til internationale supply chains. Over for de 3000 besøgende, som arrangørerne havde regnet med, var de 2650 fremmødte måske ikke helt tilfredsstillende. Men når man tænker på, at det er første gang, messen bliver afholdt, tager man afvigelserne med et vist forbehold. Stort engagement - Sejlene er sat, og størstedelen af udstillerne, som har vist pionerånd her, er glade for at bære konceptet videre ind i fremtiden, sagde udstillingsdirektøren, Julia Kincelmann. Også arrangøren af begivenheden Euroexpo Messe- und Kongress-GmbH var tilfredse. - Vi stilede efter flere besøgende, men var ikke helt klar til at nå det i første udgave af messen. Jeg er dog glad for udstillernes tilbagemeldinger, som går på, at der var stort engagement og gang i diskussionerne med de besøgende på standene, siger Peter Kazander fra Euroexpo. Fokus på Østersøregionen Arrangørerne har i oplægget til messen fokuseret på Østersøregionen og på områderne omkring de tyske havne ved Nordsøen. Det er nogle økonomisk stærke områder, samtidig med at de er utroligt vigtige med henblik på logistik og transport af varer både til regionerne selv og til andre europæiske regioner. Derfor mener man også, at det er vigtigt, at man har en messe, der afspejler udviklingen, behovet og efterspørgslen på løsninger, tendenser, udvikling, forskning, ja, faktisk alle de ting, der spiller en rolle for at kunne skabe effektiv logistik både på kort sigt og længere ud i fremtiden. fortsættes.....

Lagerløsninger med inventar og intern transport, transportemballage, tracking- og identifikationssystemer, teknologi. Til godshåndtering i transitløsninger, hvor speditører og logistikvirksomheder står for effektiv transport af varer, der bevæger sig med skib og via havne bliver fragtet videre med tog og lastbiler. På vej fra ankomsten til regionens havne runder varerne både terminaler og lagerhoteller, før de havner hos kunderne længere inde i de forskellige tilstødende regioner og lande. Kørt godt i stilling Udstyr til at gøre alle disse processer både enkle, hurtige, sikre og altså også så effektive, billige og miljøvenlige som muligt er blandt messens vigtige missioner. Her var messen også kørt i stilling og forsøgte med både udstilling, vidensforum og debatter at stille skarpt på de mange udfordringer med offshore logistik, med at skabe forbindelseslinjer mellem havne og deres bagland, på hvilke ændringer havnene står over for med større og større godsmængder. Derfor udtrykte rigtig mange deltagere, både besøgende, udstillere og indlægsholdere da også stor tilfredshed med begivenhederne, som man gerne ser bide sig fast blandt udbuddet af logistik- og transportmesser. - hawin

Brochurer

  • DS-Display

    DS-Display

    Med videokonference vælger du selv, hvordan du vil bruge tiden.

  • Jabra

    Jabra

    Læs mere om Jabra's produkter. Business Solutions 2013

  • Siminn

    Síminn

    Nem kommunikationsløsning med Uno. Telefoni, voice mail og omstilling i ét.